Grundig og ordentlig rengøring


Velkommen til Den Grønne Kost

Den Grønne Kost er nu blevet til et selskab og jeg(Mette) har slået mig sammen med Henriette Hansen og vi har delt virksomheden 50/50. I den forbindelse har vi skiftet navn til MH Rigtig Rent.

Vi er begge meget optimistiske og tror på at vi vil kunne gøre en forskel i rengøringsbranchen for kunder såvel som medarbejdere. Vi har samme krav til kvalitet, fleksibilitet og service.

Vi vil specielt have fokus på at:

  • Beholde den personlige kontakt til kunderne.
  • Beholde samme eksklusive kvalitet i rengøringen.
  • Beholde de fleksible/individuelle løsninger for vores kunders behov.
  • Beholde den miljøvenlige indstilling til både udstyr og produkter.
  • Sidst, men bestemt ikke mindst, så vil vi skabe en arbejdsplads med god stemning, hvor vores kommende medarbejdere vil blive mødt med stor respekt og anerkendelse.

Jeg håber, at I alle vil støtte og tage rigtig godt imod det nye samarbejde og at I har tillid til, at vi får udvalgt nogle super dygtige medarbejdere. I er meget velkomne til at sprede rygtet om, at Den Grønne Kost har skiftet navn til MH Rigtig Rent.

Se mere på www.mhrigtigrent.dk

________________________________________________________________________________

 

Den Grønne Kost er et rengørings-/hjemmeservicefirma for private hjem og mindre virksomheder/institutioner med fokus på fleksibel og imødekommende service, høj kvalitet og sundt miljø.  

Har du brug for en hånd i hverdagen eller bare af og til med rengøring eller andre gøremål? Det kunne for eksempel være den ugentlige rengøring, rengøring af bilen, trimning af græsplænen, skift af sengetøj, indkøb m.m. Jeg er passioneret, grundig og effektiv. For mig er det ikke en sur pligt at ordne de praktiske gøremål i hverdagen. Tværtimod, så elsker jeg det praktiske arbejde.

Grundig og ordentlig rengøring er mit speciale. Jeg er kvalitetsbevidst og sørger for at komme helt ud i hjørnerne, så du kan vide dig sikker på et resultat, der ikke er til at sætte en finger på. 

Jeg bruger svanemærkede produkter, da jeg gerne vil passe på miljøet. Jeg gør meget ud af at undgå kemi, så jeg, med god samvittighed, kan efterlade et både sundt og rent miljø til mine kunder.